KOM TÆTTERE PÅ
Ekskursioner, Spændende samtaler, Kildemateriale. Folkekirkens skoletjeneste tilbyder tvær- og religionsfaglige forløb og ekskursioner specifikt rettet mod gymnasium/hf. Alle forløb er gratis for tilmeldte skoler i Gentofte.
FORLØB 26-27
I skoleåret 26-27 udbyder vi tre forløb:
Sted: en kirke efter aftale
Varighed: Ca. et modul
Tid: Uge 40-49 (minus uge 45)
DET FOLKEKIRKELIGE LANDSKAB
- hvordan ser den senmoderne kirke ud?
Hvilke tænkere har præget den danske folkekirke? Har Spaghetti og yoga noget med folkekirken at gøre? Hvad er diakoni? Og er det foreneligt med en moderne stat at have én kirke med særlige privilegier?
Tag eleverne med på en elevaktiverende ekskursion, hvor de, helt bogstaveligt, går på opdagelse i det folkekirkelige landskab, skabt af billedkunstner Els Cools. Eleverne kommer omkring posterne:
- Den senmoderne folkekirke
- Mød en præst
- Forholdet mellem stat og kirke
- Udviklingen af folkekirken
- Diakoni
Forløbet kræver ingen forberedelse.
STX, HF / Religion, KS, historie C, B, A
Sted: en kirke efter aftale
Pris: Gratis
Tid: Uge 40-48 (minus uge 45)
HVEM ER NÆSTEN?
Hvordan ser præster på næstekærlighed? Hvad betyder krig, hungersnød, eller terrorisme for vores opfattelse af begrebet? Og hvad med ordene om, at du skal elske din næste ”som dig selv”?
Eleverne møder en præst og inviteres med ind i en samtale om forskellige syn på næstekærlighed. Der vil være rig mulighed for at sætte elevernes viden fra undervisningen i spil og stille spørgsmål til præstens syn på og erfaring med emnet.
Forløbet kræver ikke et kirkebesøg, men kontakt os hvis det er et ønske at få en præst ud på skolen.
Livets grænser
– et etikforløb
Hvilke etiske hensyn skal man tage, hvis abortgrænsen hæves? Sikrer man en værdig død ved indførelse af aktiv dødhjælp?
Eleverne får en kort indføring i etik og i den nuværende lovgivning og debat om abort og aktiv dødshjælp. De arbejder med interviews, særligt udviklet til dette forløb, hvor tidligere og nuværende medlemmer af Etisk Råd, samt personer fra forskellige religiøse grupper, giver deres indefra-syn på abort og aktiv dødshjælp.
Forløbet kan bruges som 4. emne i religion C og som grundlag for skriftlige opgaver i religion.
STX, HF/Religion, KS
Materiale som sendes ved tilmelding: Hjemmeside til forløbet, med tekstbank, og etik-spil.
Undervisningstilbuddene retter sig primært mod religionsfaget i samspil og samtale med andre fagområder, men har I særlige ønsker om tema eller tværfaglige forløb, så er I meget velkomne til at kontakte os, så vi kan hjælpe med at tilrettelægge et forløb, der passer ind i jeres undervisning. Alle forløb er ikke-forkyndende og i overensstemmelse med de faglige mål i bekendtgørelsen for gymnasiale uddannelser.
Kontakt til Grundskole:
kirkeskolegentofte@gmail.com
Kontakt til Ungdomsuddannelse:
Skgentofte.anne@gmail.com
© 2026 Folkekirkens Skoletjeneste i Gentofte
Vangedevej 50, 2820 Gentofte