UNGDOMMENS HØJSKOLEDAGE PÅ VARTOV
I det kommende skoleår har vi fornøjelsen af at tilbyde elever i Gentofte mulighed for gratis at deltage i en anderledes skoledag i de historiske rammer på Vartov i centrum af København.
Hvad er Ungdommens Højskoledage?
Ungdommens Højskoledage er et samarbejde mellem Grundtvigsk Forum, Folkekirkens Nødhjælp og NU – Netværket af folkekirkelige skoletjenester for Ungdomsuddannelser.
Formålet med dagene er at fremme almendannelse, livsoplysning og demokratisk medborgerskab hos elever på ungdomsuddannelser.
Dagenes indhold varierer fra år til år, men vi tilstræber at forene stærke kompetencer fra naturvidenskab, humaniora, samfundsvidenskaberne samt kulturlivet, der evner at formidle i eksistentiel øjenhøjde med eleverne.
Eleverne skal opleve en inspirerende, lærerig og atypisk skoledag i Vartovs særlige fysiske og historiske rammer, hvor de i fællesskab med elever fra andre skoler og områder møder forskellige faglige tilgange og personligheder.
Dagene skal gerne inspirere til diskussion og eftertanke på kryds og tværs af klasserne - og levere tankegods til elevernes større tværfaglige opgaver.
Helt i højskoleånden skal eleverne i løbet af dagen både reflektere selv og med hinanden og der er bl.a. fællessang og fællesspisning som rammesætning for de faglige aktiviteter.
Tema 2026: Hvem lytter du til? – se link til programmet her: https://www.ungdommenshøjskoledage.dk
Få pladser – først til mølle!
Tilmelding til: skgentofte.anne@gmail.com
Kontakt til Grundskole:
kirkeskolegentofte@gmail.com
Kontakt til Ungdomsuddannelse:
Skgentofte.anne@gmail.com
© 2026 Folkekirkens Skoletjeneste i Gentofte
Vangedevej 50, 2820 Gentofte